• KUNDESERVICE
  • Mandag - Onsdag - Fredag: kl. 09:00 - 12:00 og kl. 12.30 - 14:00

Fortrydelse af køb og reklamation

Fortrydelsesret

Som forbruger har du ingen fortrydelsesret, når du bestiller vores bestillingsvarer (Foldemadrasser, Børnestole, Sækkestole, Pandora Box System m.m.).

Efter bestilling af bestillingsvarer vil du have 24 timer til at fortryde dit køb.

Dog har du som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du bestiller vores lagervarer (Disse er markeret med lagervarer, eller korte leveringstider).

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Kontakt os ved at skrive til vores mail info@pandoraliving.dk

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.


Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for meget store varer.

Varen sendes til:

Pandora Living
Frederikshåbvej 53,
7183 Randbøl

Det er også muligt at aflevere din returvare på vores adresse i Randbøl.

 

Ingen fortrydelsesret

Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller er solgt til erhvervskunder kan ikke returneres.

 

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du gemmer den originale emballage og sender varen retur i den. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. Hvis du ikke har mulighed for at sende varen retur i original emballage, skal varen pakkes forsvarligt ind, sådan at varen ikke tager skade frem til modtagelse hos os. Hvis varen er skadet ved modtagelse hos os, grundet uforsvarlig returindpakning, trækker vi 20-50% fra varens værdi, alt efter hvor store skader varen har.


Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.


Reklamation

Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangel-reglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation og inden for 24 mdr. Hvis manglen er væsentlig, og hverken reparation, ombytning eller et afslag i prisen kan afhjælpe problemet, gives pengene tilbage mod returnering af produktet. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Tag eventuelt et billede af vare og emballage inden returforsendelsen.

Varen sendes til:

Pandora Living
Frederikshåbvej 53,
7183 Randbøl

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Det er også muligt at aflevere din returvare på vores adresse i Randbøl.


Transportskader

Skulle du mod forventning modtage en transportskadet pakke eller du opdager en skade på produktet, så bedes du anmelde det til os inden for 24 timer, fra modtagelse af pakken, ved at sende os en mail på info@pandoraliving med titlen reklamation og ordrenr.

Husk at oplyse os om følgende:

  • Hvilke dele der er skadet
  • Beskrivelse af skaden
  • Foto af emballagen udvendig
  • Foto af emballagen indvendig
  • Foto af selve skaden

Modtager du en pakke med synlige skader, opfordrer vi dig til at nægte modtagelse eller modtage med forbehold. Nægtes modtagelse returneres pakken til os hvorefter vi opretter en sag hos transportøren.


Fortrydelsesret

På alle bestillingsvarer er der ikke fortrydelsesret da produkterne bliver fremstillet og special lavet præcis til dig

BEMÆRK: Du kan heller ikke udøve fortrydelsesret ved blot at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den ved transportøren.

Ved lagervarer tilbyder vi 14 dages fortrydelsesret. Returforsendelse betaler kunden selv.